Filmen Bohemian Rhapsody, der fortæller Queens og ikke mindst forsanger
Freddie Mercurys historie, trækker lige nu fulde huse over hele verden.

Legendariske Queen

istorien om et af 
verdens allerstørste bands har været længe ventet – og med god grund. Den er ikke mindst en hyldest til bandets karismatiske forsanger, Freddie Mercury, der døde af lungebetændelse forårsaget af AIDS i 1991, kun 45 år gammel.
Folkene bag filmen er blevet beskyldt for at have berøringsangst og ikke ville pille ved ikonet Mercury, hvorfor filmen går let henover Mercurys homoseksualitet og det faktum, at han blev smittet med AIDS. Selv var Mercury imidlertid ekstrem privat omkring sit liv. Han bekræftede således først offentligt, at han var syg af AIDS, et døgn før han døde, ligesom han i mange år ikke ville kommentere på sin seksualitet. I begyndelsen af 1970’erne var han i årelangt forhold med Mary Austin, som forblev hans muse og fortrolige og efter sigende er den eneste, der ved, hvor Freddie Mercury i dag er begravet. De sidste syv år af hans liv levede Mercury sammen med Jim Hutton, som selv blev smittet med sygdommen AIDS.

Bedste performance nogensinde
Livet begyndte for Freddie Mercury i 1946, hvor han blev født som Farrokh Bulsara på Zanzibar af indiske forældre med persisk herkomst. Han tilbragte en del af sin barndom i Indien, indtil familien i 1964 flyttede til Middlesex i England.
Mercury gik på musik-college i London, og i 1970 dannede han bandet Queen sammen med guitarist Brian May og trommeslager Roger Taylor. Året efter kom bassisten John Deacon til, og de 
fire udgjorde bandet frem til Freddie Mercurys død.
Mercury havde først og fremmest en helt enestående vokal, der kunne spænde over fire oktaver. Samtidig var han en gudsbenådet og meget teatralsk 
entertainer, som altid havde publikum i sin hule hånd med sin energiske sceneoptræden. Således optrådte Queen til Rock in Rio-festivalen i 1985 foran 350.000 mennesker, mens bandets optræden ved den af Bob Geldorf iværksatte Live Aid-koncert på Wembley samme år gentagne gange er udråbt som den bedste performance nogensinde. Koncerten kan heldigvis genopleves på Youtube.
Mercurys karakteristiske tandsæt skyldtes det faktum, at han fra naturens hånd var udstyret med fire ekstra tænder i overmunden. Det siges, at Mercury altid forsøgte at skjule sine tænder, men at han samtidig var bange for, at det ville ødelægge hans vokal, hvis han fik gjort noget ved dem.

Unik sammensmeltning 
af musikgenrer
Selvom pladeselskaberne i begyndelsen var skeptiske over for Queens musik, der kombinerede flere genrer, brød bandet allerede med album nummer to, Queen II, igennem i England, og med album nummer 3, Sheer Heart Attack fra 1974, kom også det internationale gennembrud.
På albummet A Night at the Opera fra 1975 finder man sangen Bohemian Rhapsody, et seks minutter langt nummer, der bevæger sig igennem adskillige musikalske universer.
Nummeret ikke alene slog alle rekorder i England, men er også blevet kåret flere gange som bedste sang nogensinde. Queen har igennem årene opnået et estimeret pladesalg på helt op til 300 
millioner og er dermed et af verdens absolut bedst sælgende.
Musikken er en unik sammensmeltning af rock, glam rock, hård rock, opera-rock, pop-rock, ballader og funk. Udover Mercurys unikke stemme, er numrene også kendetegnet ved en markant guitar, brugen af strygerinstrumenter og kor.

Sang til det sidste
Queens sidste koncert fandt sted i 1986, men bandet fortsatte med at arbejde i studiet. Det sidste Queen-album, Innuendo, blev udgivet i 1991, kun seks uger før Mercurys død. Pladens sidste nummer hedder meget symbolsk The Show Must Go On. Det blev første gang spillet live ved en mindekoncert for Freddie Mercury i 1992, hvor Elton John sang vokal foran 73.000 publikummer.
Efter Freddie Mercurys død udgav Queen i 1995 albummet Made in Heaven med materiale optaget, mens Mercury var syg, og i 2004 begyndte bandet at turnere igen først med Paul Rodgers på vokal, og fra 2011 med Adam Lambert.
Filmen Bohemian Rhapsody giver anledning til at genopleve nogle af bandets utallige hits som for eksempel We Are the Champions, der i dag bruges ved enhver større eller mindre sportsbegivenhed, Under Pressure, som i sin tid blev indsunget med en anden legende, David Bowie, og mange, mange andre.