Mange forbinder Skallerup Seaside Resort med et feriecenter for børnefamilier, men det nordjyske feriecenter tilbyder også optimale rammer til møder, kurser og konferencer til virksomheder.

Skallerup Seaside Resort tilbyder indbydende mødefaciliteter i yderste klitrække

Beliggenheden midt i den fantastiske natur med hav, strand og klitter giver perfekte muligheder for aktivitet og teambuilding samt ro til at fordybe sig. Her er højt til himlen og masser af luft, lys og plads til udfoldelse eller ren afslapning. Når man kombinerer det med Skallerup Seaside Resorts mange faciliteter, forplejning på højeste plan og høje serviceniveau, er kimen til et vellykket konferenceophold lagt. Skallerup Seaside Resorts konferencebygning lå tid-ligere et stykke fra selve centret, men rammerne er nu optimeret, og i stedet er lokaler indrettet i forbindelse med centret og restauranten, således at konferencegæsterne er tættere på alle de forplejnings- og servicemuligheder, centret byder på. ”Når gæsterne er tættere på os, kan vi hjælpe og servicere dem på et endnu højere niveau. Det er en kæmpe fordel, hvilket vi tydeligt kan mærke på de trofaste konferencegæster, vi har haft besøg af i den tid, hvor de nye lokaler har været tilgængelige. At vi er så tæt på hinanden, giver en anden nærhed,” siger Mette Larsson, konferencekoordinator på Skallerup Seaside Resort. Centret har desuden flere velindrettede ’getaway’ boliger, som man kan booke separat og afholde sin konference i. En af boligerne kan rumme hele 18 personer, så man har mulighed for at afholde en anderledes konference midt i den smukke natur.

Smuk natur med aktivitetsmuligheder
Det nordjyske ferie- og konferencecenter ligger smukt i klitterne ved vandet mellem Lønstrup og Hirtshals, og man kan bruge den omkringliggende natur til
gå-, løbe- eller cykelture og derved få ro til at tænke tanker, stresse af og få en konstruktiv walk-and-talk. Samtidig er mulighederne for teambuilding og aktivi-teter som en del af mødet eller konferencen enestående i Skallerup Seaside Resort. Arrangementet kan skræddersys til de specifikke behov, da virksomheder er forskellige. ”Vi har nogle gode samarbejdspart-nere, som kan arrangere teambuilding for grupper, der ønsker at arbejde med en forbedring af teamets evne til at kommunikere og samarbejde. Der er også mulighed for at arrangere sin egen badminton- eller bowlingturnering, benytte svømmehallen, de romerske bade eller prøve et af vores populære saunagus som en aktivitets- eller afkoblingsmulighed,” siger Mette Larsson.

Gode mødefaciliteter
Skallerups mødelokaler er alle indrettet med interiør i lys og nordisk stil. Her findes alt i AV-udstyr, flipover, whiteboard mm., så man altid er sikker på at kunne afholde sit møde eller konference i de bedste rammer. Alle lokaler har adgang til en stor udendørs terrasse, som indbyder til frisk luft i pauserne.

Kendt for sin høje gæsteservice
De mange år som feriecenter har sat sit tydelige aftryk på Skallerups serviceniveau. Venligheden strømmer én i møde, når man besøger centret. Her er tænkt på den mindste detalje, så man i den grad føler sig velkommen og værdsat som gæst. Nærvær og hjælpsomhed er til stede overalt, uanset om det er en AV-tekniker, serviceassistent, en tjener eller receptionisten, man møder.
”I Skallerup går fagligheden og fællesskabet hånd i hånd takket være de fantastiske muligheder for at blive rystet sammen og fordybe sig,” siger Mette Lars-son.

Mødested med plads til fordybelse, forkælelse og masser af frisk luft

Skallerup Seaside Resort tilbyder:
Konferencer for mindre og større grupper i lyse lokaler midt i den fredet natur direkte ud til Vesterhavet og indkvartering i skønne ferieboliger.

Aktiviteter, der udfordrer både fysik og kreativitet:

• Teambuilding og personlig udvikling
• Action ved Vesterhavet
• Landroversafari
• Kajak Safari
• Sup Surf
• Bueskydning
• Tur på islandsk hest
• Sportsturnering
• O-løb
• Pay & play golf
• Spa og wellness
• Havsauna og gus
• Yoga og Mindfulness og meget, meget mere

Skallerup Seaside Resort
Nordre Klitvej 21, Lønstrup, 9800 Hjørring
Telefon 9924 8400
www.skallerup.dk