Det gode værtskab er overalt

På Hotel Britannia lever de for at skabe gode oplevelser – også når det gælder forretningsmøder og private selskaber. Med deres sans for detaljer sørger de for, at alt går op i en højere enhed, så man får mest muligt ud af dagen.

”Når man afholder sit møde eller fejrer en personlig mærkedag hos Hotel Britannia, kan man mærke det gode værtskab overalt. Vi byder velkommen og viser vej til lokalerne, og vi har gjort vores bedste for, at det står skarpt og flot, uanset om det er til et møde eller et privat selskab,” fortæller direktør og indehaver af Hotel Britannia, Palle Storinggaard.

Hotel Britannia har alt, hvad der skal til, for at et forretningsmøde, kursus eller konference bliver en problemfri og uforglemmelig oplevelse. Med sin centrale beliggenhed og egne parkeringsfaciliteter er hotellet let at komme til. Bag facaden findes der flotte mødelokaler med flytbare vægge, hvilket giver mulighed for at huse eksempelvis jobsamtaler, kunde- og ledergruppemøder til konferencer for op til 100 personer. De firestjernede faciliteter tæller alt det fornødne tekniske udstyr, og det veluddannede personale står klar til at assistere ved ethvert behov.
”Når man vælger at afholde sit møde ude i byen, er det fordi, man vil have ro til at koncentrere sig om indholdet. Den tryghed kan vi give ved at sørge for, at der er styr på det hele,” forsikrer Palle Storinggaard.

Fortrinlig forplejning fuldender dagen
Mødeforplejningen – og især frokosten – kan have stor betydning for deltagernes oplevelse af dagen. På Hotel Britannia sørger kokkene fra Appetiit for, at alle kan gå videre til næste punkt på agendaen med fornyet energi.
”Vi tilbyder en god mødepakke med forplejning, og vi skræddersyer selvfølgelig gerne en løsning, hvis der er behov for det. På samme måde hjælper vi også med at arrangere aktiviteter i eller omkring Esbjerg, som kan fuldende dagens program. Alt i alt er vores ønske, at alle arrangementer bliver en succes,” siger Palle Storinggaard.

Events hvor alle velkomne
Det samme gør sig gældende, når Hotel Britannia danner ramme om festlige lejligheder som f.eks. receptioner, firmamiddage, fødselsdage, konfirmationer og barnedåb. Også her kan lokalernes størrelse tilpasses efter behov, og den lyse, nordiske indretning skaber en hyggelig atmosfære.
”Vi gør os meget umage for at sammensætte menuen og udvælge drikkevarerne, så det opfylder de specifikke ønsker,” fortæller Palle Storinggaard og fortsætter: ”Et selskab hos os skal være en god oplevelse, og alle skal føle sig velkomne. Vores tjenere er meget hos gæsterne – ikke blot for at præsentere gastronomien, men også for at være synlige og sikre, at ingen mangler noget. Det gode værtskab på Hotel Britannia afspejles i et medfødt servicegen blandt vores personale, så det ligger helt naturligt til os.”

Hotel Britannia, Torvegade 24, 6700 Esbjerg, tlf.: 75 13 01 11, www.britannia.dk