Er I på udkig efter det perfekte sted til at afholde jeres næste møde eller konference? Så tag til Middelfart! Her finder I hele 10 konferencehoteller. Hver især helt unikke – men med en ting tilfælles: Bæredygtighed.

I hjertet af Danmark – omgivet af 117 kilometer kyst-strækning – er hele 10 unikke konferencehoteller klar til at byde jer velkommen til jeres næste arrangement. Fælles for dem alle er det yderst stærke fokus på bæredygtighed og omtanke. Et område man står stærk på netop her. I hjertet af Danmark.
”Når det gælder vores hotel- og konferencefaciliteter har vi arbejdet meget målrettet på at udvikle en bære-dygtig profil for samtlige steder. Som udgangspunkt har mange af dem jo de samme certificeringer, og det kan derfor være svært for kunderne at navigere i og ikke mindst vælge det sted, der passer til netop deres profil. Derfor har det været en klar del af vores strategi at differentiere de 10 steder, så de derved kunne inspirere hinanden og andre. Alle med bæredygtighed som det naturlige omdrejningspunkt.”
Det fortæller Louise Bjerre fra Brobygning Middelfart, der i et tæt samarbejde med Visit Middelfart udfærdigede den ansøgning, der i oktober i år medførte, at Middelfart vandt prisen som Europas mest bæredygtige destination. En prestigefyldt titel, der ikke alene sætter Middelfart på verdenskortet, men også skal ses som en naturlig udvikling i tiden.

Helt i front
Men det er ikke blot en prestigefyldt titel. Det er også en titel, der forpligter. Det ved man hos Visit Middel-fart, der også har en stor andel i prisen.
”Det er en pris vi er meget stolte af, og som vi forven-ter kan gøre meget for Middelfart. Men det betyder ikke, at vi hviler på laurbærrene. For med prisen følger også et ansvar for at gå i dialog og være rollemodel for andre EU-lande, der ønsker at gå i vores fodspor,” forklarer turistchef Gitte Buchberg.
Og at man i Middelfart har taget et skridt i den rigtige retning, er hun slet ikke i tvivl om. For hvor forbru-gerne for blot få år siden godt vidste, at der fandtes bæredygtige og klimavenlige konferencesteder, så er verden en helt anden. I dag er det et meget aktivt valg. Noget man bevidst vælger til. Noget man decideret efterspørger.

Middelfart med muligheder
Og der er mange gode grunde til at lade valget falde på netop Middelfart og et af de 10 dejlige steder. Uan-set om I ønsker at holde jeres møde, konference eller event i moderne rammer eller historiske omgivelser. Hver især har de deres unikke beliggenhed i enestå-ende omgivelser – centralt i byen, tæt på skoven eller lige i vandkanten – og deres unikke bæredygtige profil. ”De forskellige bæredygtige profiler er både med til at differentiere stederne – og forene dem. Således har Fjeldsted Skov skovrejsning som en af deres stærkeste fortællinger, imens Comwell arbejder meget målrettet med hele værdikæden,” forklarer Louise Bjerre.
Og det er blandt andet det, der gør Middelfart til et yderst interessant valg og frem for alt en klimavenlig og bæredygtig konferencedestination.

VisitMiddelfart
Nygade 2, 5500 Middelfart
Telefon 8844 2004
www.visitmiddelfart.dk

Vi har det hele

På kanten af Lillebælt midt i charmeren-de Middelfart finder du storbyens venues på møde- og konferenceområdet. Alle konferencestederne har moderne møde-faciliteter, der selvfølgelig kan tilpasses dine ønsker. Rammerne spænder fra store udstillingshaller over historiske lokaler på slottet til intime og anderledes møde-lokaler.

Møde- og konferencekapaciteten er som en storby midt i naturen, og bæredygtige konferenceophold er en selvfølge for os. Midt i Danmark
Middelfart ligger helt centralt i Dan-mark, med gode forbindelser til resten af landet, så alle har den nemmeste vej til og fra dit arrangement.
Udsigten til et godt møde i smukke omgivelser
Konferencefaciliteterne i Middelfart ligger lige midt i naturen med 117 km kyststræk-ning. Hold møder i vandkanten eller i sko-ven med højt til loftet og udsyn til verden. Supplér dit møde med aktiviteter i det skønne område – fx en walk and talk på den gamle Lillebæltsbro i 60 meters højde eller en safari blandt en af verdens største koncentrationer af små hvaler.

• 214 km til Aalborg
• 210 km til København/Kastrup
• 96 km til Aarhus
• 94 km til Esbjerg
• 63 km til Billund Lufthavn
• 48 km til Odense

Vi glæder os til at møde dig i Middelfart