Vilde oplevelser i forbindelse med mødet eller konferencen

Ree Park Safari giver mulighed for at afholde et møde eller konference i rammer, der ikke har sin lige herhjemme, og som byder på en perlerække af unikke oplevelser.

DERFOR:
– Unikke og spektakulære omgivelser som ikke har sin lige i Danmark – Mødelokaler med temaer – Optimalt til walk-and-talk

Alle parkens møde- og konferencelokaler har et tema, så oplevelsen får et markant løft og bliver endnu mere gennemført. Her kan man afholde møder i lokaler, der enten oser af Afrika eller USA som for eksempel den westerninspirerede Deadwood Saloon eller Central Station, der kan rumme helt op til 300 personer.

”Vi har for nyligt valgt at styrke vores møde- og konferenceområde og udvidet rammerne, så det er optimalt at afholde forskellige aktiviteter hos os i de perioder uden for sommermånederne, hvor virksomheder jo typisk afvikler sine møder og eksterne aktiviteter.
Ree Park Safari er en god mulighed for at komme ud af huset og afholde strategimøder, bestyrelsesmøder, teambuilding eller undervisning i rammer, der kan være med til at give det hele et ekstra kick og gøre det til noget særligt. Udover vores lokaler, som i sig selv er utraditionelle, er walk-and-talk mulighederne sublime, når man eksempelvis går forbi geparderne, er ude på abeøerne eller hilser på næsehornene på savannen. Det er så smukt, og man er så tæt på dyrene,” siger arrangementschef Susan Thorup, der er leder af Ree Park Safaris møde- og konferenceområde.

Brug pauserne på safari eller på prærien
Når man afholder sit møde eller sin konference i Ree Park Safari og skal have en velfortjent pause, kan den bruges på betagende vis ved at tage på en Land Rover safari eller en tur på prærien med Amerika Expressen og damplokomotivet ”Black Beauty”. Den naturskønne safaripark er delt op i kontinenter, og der er hele 65 hektar at boltre sig på. Man kan få skræddersyet nogle eventyrlige pauser under opholdet, som for eksempel muligheden for at se og røre fugleedderkopper, slanger, komme helt tæt på en løve eller en amerikansk sort-bjørn. Der er masser af muligheder.
Parken har de senere år udvidet med flere overnat-ningsmuligheder, og der er både de mere luksuriøse iglu cabins, Night Explorer, eller de mindre hytter i Camel camp, hvor man om aftenen får en helt speciel oplevelse ved at være i parken efter lukketid. Fald i søvn til ulvenes hylen og vågn op til gibbonabernes sang. Ree Park Safari kan levere hele pakken, dvs. sørge for transport, indkvartering, mad, events, undervisning m.v. Gourmetkokke står klar til at tilføje arrangementet de helt rigtige kulinariske oplevelser. Man kan desuden selv få lov til at dissekere dyrene og tilberede maden, hvis man ønsker det.

Hjertebarn
Ree Park Safari er virkelig Karsten Rees hjertebarn, fortæller Susan Thorup. ”Han ønsker at gøre en helhjertet indsats for truede dyrearter og for naturen som helhed. Udover Ree Park Safari ejer Karsten Ree ”Karen Blixen Camp” i Kenya, hvor vi i øvrigt også har enestående konferencefaciliteter bygget på et plateau udover Mara floden. Begge steder arbejder for at bevare bestanden af truede dyrearter, og i Karen Blixen Camp har man blandt andet fokus på at forhindre krybskytteri. Vores arbejde i Ree Park Safari med bevarelse af truede dyre-arter har udmøntet sig i, at vi for nylig var med til at genudsætte et af vores sorte næsehorn i Afrika. Det er vildt fantastisk og betyder uendeligt meget for os,” slutter hun.

Ree Park Safari
Stubbe Søvej 15, 8400 Ebeltoft
Tlf. 8633 6150
www.reepark.dk