Vejle Musikteater


Kontakt
Nicklas Ottosson Kanstrup Chef F&B
Events & Konferencer, mail: lanka@vejle.dk www.VejleMuskteater.dk

Telefon
79 43 20 36


  

Unikke firmaarrangementer i kulturverdenens kulisser

Vejle Musikteater er trekant områdets største kulturhus med alt i udstyr og know-how. De har de kreative rammer, som også er ideelle til møder, konferencer, julefrokoster, kongresser og meget mere.”Vi kan skabe det unikke arrangement for vores gæster, fordi vi hver dag laver en bred vifte af spændende arrangementer, hvor lyd, lys, røg og en til lejligheden helt speciel scenografi indgår. Med en dagligdag, der består af koncerter, store shows, dans, opera, skuespil med mere, ved vi alt om at skabe store og anderledes oplevelser. Det er det, vi lever af og vores tekniske mandskab er nogle af de bedste på området overhovedet. Vi kan virkelig differentiere os fra de fleste andre konferencesteder med de særlige kompetencer, vi har på især de store events,” fortæller Søren Huld, kommerciel chef Vejle i Musikteater og tilføjer: ”Hvis man vælger at benytte Vejle Musikteater som møde eller konferencested, kan man desuden lave en perfekt kombination af møde om dagen og opleve en dygtig kunstner om aftenen.”

Direkte adgang til hotelværelser
Konferencebyen Vejle er nem at komme til uanset hvor i landet, man kommer fra, og da Motorvej E45 og Billund Lufthavn ikke er langt væk, er transportmulighederne optimale. Musikteateret ligger centralt i Vejle by tæt på banegården, og det er bygget sammen med Hotel Scandic, så alle overnattende gæster har direkte adgang til hotelværelser. ”Man kan gå lige fra konferencen og hen til ens seng på hotellet. Er der fyldt op på Hotel Scandic, har vi et godt samarbejde med adskillige andre hoteller i nærheden. Samtidig kan Scandic byde på fremragende mad, så vores gæster også er godt dækket ind på forplejningsområdet,” siger Nicklas Ottosson Kanstrup, F&B Chef.

Danmarks 3. største konferenceby
Byen ved smukke Vejle Fjord er vant til møder og konferencer og er faktisk Danmarks 3. største konferenceby. Her er så mange hoteller, konference- og mødesteder, at kun København og Aarhus overgår kapaciteten. I Vejle er man tæt på alt, og her er de vant til at skabe mindeværdige møder mellem mennesker – som for eksempel Vejle Musikteater gør hver eneste dag med deres store flotte program. ”Vi har rammerne og erfaringen og er klar til at hjælpe med at arrangere din næste kongres, konference, møde, julefrokost, reception, fest, produktpræsentation, kick-off – eller hvad, man måtte have i tankerne,” slutter Nicklas Ottosson Kanstrup.