De perfekte rammer – ude som inde

Velkommen til Bautahøj. Et konferencecenter lidt ud over det sædvanlige. Med sin enestående beliggenhed i naturskønne omgivelser og fantastiske faciliteter, skaber det de perfekte rammer om ethvert arrangement. Ude såvel som inde.

Med 29 veludstyrede møde- og konferencelokaler og 84 velindrettede værelser til indlogering er Bautahøj business as usual. Og så alligevel slet ikke. For Bautahøj kan noget, som ingen andre konferencesteder kan. Ud over de måske lidt forventelige faciliteter som moderne IT- og AV-udstyr, lærred, projektorer og whiteboards kan man også friste med hele 90.000 kvadratmeter fri natur med både park, skov og strand.

”På Bautahøj har vi mange års erfaring med at afholde både hel- og halvdagsmøder, kurser og konferencer både med og uden overnatning, så vi ved derfor godt, at alt det der foregår udenfor mødelokalerne er mindst lige så vigtigt for et godt arrangement, som det der foregår inde i lokalet,” forklarer Jakob Buus, direktør for Bautahøj.

Oplevelser med højt til himlen

Derfor sætter man ikke blot en stor ære i at sikre en enestående oplevelse i afslappende og hyggelige rammer. Uanset om I er 6 eller 60. Om I ønsker af afholde et kortere møde eller en konference, der strækker sig over flere dage. Man sætter også en ære i at kunne tilbyde en række ganske særlige oplevelser og muligheder, som man ikke ser andre steder, fortæller Jakob Buus:

”Vi har utrolig højt til himlen og muligheder så langt øjet rækker. Bogstaveligt talt. Her kan man både tage en kort pause fra dagens øvrige program med en gåtur ned til vandet eller slutte dagen af med snobrød omkring et buldrende varmt bål på stranden eller en vinsmagning i vores vinkælder.”

Det er ikke alene sjovt – men kan også være med til at styrke både den enkelte deltager og samarbejdet.

Med naturen som omdrejningspunkt

Den omgivende natur er en vigtig del af Bautahøj. Ud over at I kan nyde udsigten over Isefjorden fra både mødelokalerne og en del af værelserne, er det også muligt at inddrage den i forbindelse med nogle af de mange øvrige aktiviteter man tilbyder her. Senest er der etableret en 9-hullers disc-golfbane, hvor alle kan være med hele året rundt, og foretrækker man mere fart over feltet? Så er der både mulighed for at tage en tur ud i det kuperede terræn på mountainbikes eller forsøge at holde balancen på paddleboards.

Bliv en oplevelse rigere

Alt dette – og mere til – finder I blot 55 minutters kørsel fra Rådhuspladsen. Og det hele suppleres naturligvis af lækker forplejning fra det årstidsbestemte køkken, der står klar med både morgenmad, formiddagssnacks, lækre frokostbuffeter og middage. Læg hertil konditorens herligheder hele dagen. Alt efter ønske og behov.

”Det er vores fornemmeste opgave, at sørge for at alle vores gæster tager herfra en oplevelse rigere – og en lille smule gladere, end da de kom,” slutter Jakob.

Så hvorfor ikke lægge vejen forbi Bautahøj til jeres næste arrangement? Og få en oplevelse lidt ud over det sædvanlige.

Bautahøj

Bautahøjvej 39, Kulhuse

3630 Jægerspris

Telefon.: +45 4753 0007

www.bautahøj.dk