Gode råd til at indrette langsigtet i en trendfølsom branche
Hoteller og konferencelokationer er travle og foranderlige rum. For hoteldirektører og ejere er det afgørende at være på forkant med indretningstrends for at tilbyde gæsterne en unik og mindeværdig oplevelse. Samtidig gælder det om at tænke langsigtet og bæredygtigt.
Gulvet udgør grundlaget for vores rum
Receptioner, værelser, restauranter, køkkener og gangarealer kræver forskellige typer af gulve og slides forskelligt. I jagten på de perfekte gulvmaterialer er det vigtigt at overveje flere faktorer. Design er den primære formidler af den oplevelse, som man ønsker at skabe.
”Hos Tarkett har vi mange dedikerede medarbejdere, som arbejder specifikt med hospitality-segmentet, det vil sige hoteller, konferencefaciliteter, restauranter, spaer og andre virksomheder, hvor gæstfrihed er i centrum. Sammen med vores forhandlere kan vi sammensætte forskellige gulvtyper i en helhedsløsning med det helt rigtige udtryk, og har man sammen med en indretningsarkitekt specifikke ønsker, kan vores designteam hjælpe med at designe et specialfremstillet produkt.” fortæller Glenn Hansen, Key Account Consultant, Commercial Sales ved Tarkett.
Gulvdesign er en ting og så kommer alt det andet
Udover designet kan der være mere usynlige eller tekniske egenskaber, som har lige så stor betydning for valg af det rigtige gulv. For at få alle aspekter med tilbyder Tarkett gennem et omfattende forhandlernet rådgivning og en produktpalet, der kan imødekomme behov i alle typer rum. Produktudvalget spænder over trægulve, tæpper, LVT (Luxury Vinyl Tiles) med træ og stendesign, laminatgulve og gulve til vådrum og industrikøkkener.
For at et rum bliver behageligt at opholde sig i, skal der være styr på indeklimaet. Det dannes som en kombination af luftkvalitet, akustik og lysreflektioner; også her har gulvet en stor betydning. Desuden kan der være tekniske krav, som særlig slidstyrke, skridsikkerhed, og smudsafvisning, som kan være afgørende for valg af et gulv. Endelig bør der ses på rengøringshensyn og rengøringsøkonomi over hele gulvets levetid. Tarkett har anerkendte certificeringer på sine produkter og hjælper med at finde de mest velegnede gulvtyper.
Bæredygtighed og genbrugsinitiativer
Tarketts mangeårige engagement i bæredygtighed betyder, at man tilbyder muligheden for at tage forskellige gulvmaterialer tilbage og genanvende dem. Dette reducerer ikke kun den samlede CO2-belastning for et indretningsprojekt, men bidrager også, hvis hotellet ønsker at opnå certificeringer for miljøansvarlig praksis.
“Uanset om du planlægger en renovering eller opførelse af et nyt hotel, er det en fornuftig beslutning at kontakte Tarkett. Vores ekspertise inden for valg af materialer og vores dedikation til bæredygtighed kan bidrage til at skabe en oplevelse, der fanger gæsternes opmærksomhed og behandler miljøet skånsomt,” afslutter Glenn Hansen.
Tarkett A/S
www.tarkett.dk
Glenn Hansen
Key Account Consultant,
Commercial Sales
+45 5164 1895