At tænke grønt, miljørigtigt og bæredygtigt gavner både hotellet, omgivelserne og sender et stærkt signal udadtil. Her er fem kerneområder, hvor du kan tænke bæredygtighed ind i hotelbranchen, som ellers altid har været en af de største syndere på området. Samtidig kan det også vise sig, at være investeringer, der kan betale sig rent økonomisk fremover.

er er mange måder, hvorpå I kan spare på strømmen. Hvis I ikke allerede har gjort det, så sørg for at få skiftet alt lys til LED og er det muligt, få lavet ovenlysvinduer rundt omkring, så I kan slukke for lyset om dagen og bruge dagslys. Overvej solenergi og få i det hele taget hotellet tjekket igennem i forhold til energiforbrug – det kan godt betale sig at få lavet en energirapport af en professionel. Desuden er det en god idé at installere lyscensorer, så lyset kun tænder, når der er folk i rummet. Spar på vandet At spare på vandet er helt klart en væsentlig del af at gøre hotellet mere bæredygtigt, men hvordan er det muligt, et sted, hvor det kan være svært at kontrollere forbruget. En mulighed er at installere low-flow brusere på værelserne og det samme i vandhanerne samt installere vandbesparende toiletter – her behøver I ikke udskifte hele toilettet, men blot selve vandskylleren og måske kan de eksisterende toiletter blot indstilles til en mindre vandmængde ved hvert skyl. Er der mange planter på hotellet, kan I lave regnvandsopsamler og bruge vandet herfra til vanding. Genbrug og miljøvenlige produkter De små shampooprøver og individuelle håndsæber er en ekstra gestus til gæsterne, men der bliver ofte efterladt halvtomme tuber, som ryger direkte i skraldespanden. Genopfyldelige dispensere, der er fast installeret på væggen er meget bedre for miljøet og oven i det kan du tænke på at vælge produkter, der er økologiske, uden parfume og miljøvenlige. Restauranten Selvom det ofte skal gå hurtigt i køkkenet på hotellet, kan det alligevel godt betale sig, at sortere affaldet, så det hele ikke ryger i samme container. Grønt madaffald kan komposteres, pap og plastik kan sorteres hver for sig og så videre. Lav mad af råvarer fra lokale producenter og køb generelt lokalt, på den måde støtter I lokalområdet samt sparer på transport og forurening heraf. Server mindre portioner og sæt prisen herefter eller tilbyd opfyldning og undgå på den måde madspild, når gæsterne ikke spiser op. Oplysning En af de allervigtigste faktorer er at oplyse og fortælle gæsterne historien om, at jeres hotel er bæredygtigt. Inspirer til at gæsterne genbruger deres håndklæder og sengetøj, under hele opholdet, sæt en skilt op med en opfordring om at huske at slukke lys og ventilation efter sig og informer i det hele taget om, at I er et hotel, der har taget stilling til bæredygtighed. Husk så, at det ikke kun er gæsterne, men også personalet, der skal oplyses om, hvordan man efterlever bæredygtigheden. Certificering Faktisk er det endda muligt at certificere sig som grønt hotel. Det kan for eksempel være via Green Key Global, hvor hotellet skal opfylde en række krav inden for mad, overordnet bæredygtighedsplan, rengøring, mødefaciliteter også videre, hvorefter det kan få certificeringen.

Installer low-flow brusere på værelserne og det samme i vandhanerne samt Installer vandbesparende toiletter