Danskernes foretrukne bæredygtige hotelkæde

En gennemgribende omstilling til mere bæredygtig hoteldrift har givet imponerende resultater i løbet kort tid. Blandt andet har alle Comwell Hotels køkkener fået det økologiske spisemærke i bronze.

Kompasnålen peger mod Ø på den rejse, som Comwell Hotels har været på det seneste år: En rejse mod mere bæredygtighed og økologi i alle dele af hoteldriften. – Det er en rejse, som tager afsæt i ambitionen om at passe bedre på miljøet og hinanden, og det kan vi som hotelkæde gøre på mange forskellige niveauer. Men rejsen er kun lige begyndt, og den slutter aldrig, for der vil altid være lidt mere, vi kan justere, siger koncernchef Peter Schelde. Internt i hotelkæden har rejsen fået navnet ComwellCare. – Visionen er, at vi vil være branchens foretrukne bæredygtige hotelkæde for vores gæster, medarbejdere og samarbejdspartnere, slår Peter Schelde fast.

1400 ildsjæle
Netop medarbejderne er da også repræsentanter for bæredygtigheden i hver- dagen, hvor ambitionerne skal leves ud og praktiseres. Det er lige fra valg af lyskilder, begrænsning af madspild, over ændring af indkøbsvaner – men også menneskelige hensyn og integration af udsatte grupper på arbejdsmarkedet. – Siden vi begyndte omlæg- ningen, er kvaliteten og gæstetilfredsheden på Comwell hotellerne bare steget støt, og det er i høj grad medarbej- dernes fortjeneste, fortæller Peter Schelde. Indtil videre har 200 af koncernens dedikerede medarbejdere – herunder kokke, tjenere, receptionister og MeetingDesignere – været på kursus i bæredygtighed og fået konkrete værktøjer til at ændre vaner og forbrugsmønstre i hoteldriften. Men ilden brænder hos alle de 1400 kolleger, som er ansat i Comwell Hotels.

Ansvar, fokus og viden
Comwell Hotels bæredygtighedsprincipper tager afsæt i tre parametre, nemlig ansvar, fokus og viden. Og resultaterne taler deres tydelige sprog: På blot et år har samtlige køkkener i hotelkæden øget andelen af økologiske råvarer fra gennemsnitligt fem til 50 procent. På vaskerierne og rengøringsvognene vinder de svanemærkede produkter frem, og i konferenceafdelingen er der sat fokus på genanvendelige materialer og ressour- cebesparende tiltag. Men hele tiden uden at gå på kompromis med kvaliteten og kundeoplevelsen. Det er da heller ikke gået upåagtet hen, at en af Danmarks store hotelkæder har taget så store skridt på så kort tid, og derfor modtog en stolt Peter Schelde for nylig Årets Økopris 2017 fra Økologisk Landsforening på vegne af alle Comwells medarbejdere. Du kan læse mere om Comwells bæredygtige rejse og ComwellCare på Comwell.dk.

Comwell Hotels


Web

www.comwell.dk