Plads til ro og fordybelse
Møde og konferencecentret Bautahøj ved stranden og med egen park har både pladsen og beliggenheden til, at opholdet bliver optimalt.
Bautahøj nær Kulhuse er i de seneste år blevet renoveret, så udtrykket er lyst og behageligt, når man besøger det fantastisk beliggende sted med Isefjorden i baghaven. Der er blevet malet hvidt indenfor i alle rum, en stor del af interiøret er nyt, og der er blevet åbnet op ud mod vandet med flere vinduer, således alt fremstår nyt, lyst og skarpt. Her er først og fremmest de perfekte rammer til ro og fordybelse. Enten rundt omkring i huset med de imponerende 29 mødelokaler og 84 værelser eller på den omkringliggende grund på hele 90.000 m2, hvor er der en masse små oaser, hvor man kan fordybe sig. ”Det er en stor gave, at her er så meget plads. Uanset hvor mange mennesker, der er i huset, kan man altid finde et sted, hvor man kan lave en walk-and-talk, finde ro til en diskussion eller plads til en spændende aktivitet. For eksempel har vi en strandhytte til 16 personer, hvor man på vores egen private strand kan afholde møde nærmest i vandkanten. Her kan man virkelig fordybe sig på den bedste måde,” fortæller direktør Jakob B. M. Andersen. Får nøglerne til godset
Stærk fokus på gæsters ønsker
Bautahøj har i de sidste to år fokuseret stærkt på, hvad deres gæsters ønsker er, og hvordan de kan gøre opholdet endnu bedre. ”Det har givet bonus. Hvis vi måler os på vores net promoter score, så ligger vi temmelig højt. Vi opnår en top 3-4 stykker både på oplevet servicekriterier, mødeleder og kursusdeltagere, men vi arbejder naturligvis stenhårdt på at gøre det endnu bedre,” siger Jakob B. M. Andersen og fortsætter: ”Vi forsøger at gøre dagen så optimal som muligt for mødelederen ved at bruge vores erfaring og forudsige, hvad der sker om nogle timer med mødedeltagerne. Vi er på hele dagen og klar til at foretage det, der skal til for at give deltagerne en masse god og nyttig energi.”
10 minutters pause gør godt
”Det gør vi eksempelvis ved at stille mødelederen nogle garantier. Vi siger: Hvis vi må låne dine deltagere i 10 minutter, så garanterer vi, at du har dine deltagere tilbage i en frisk udgave. Mulighederne er mange. Måske besøger deltagerne vore bistader, hvor de smager på nektaren og hører lidt om, hvad vi bruger vores honning til. 10 minutter efter er de tilbage i lokalet, friske og klare i hovedet igen. Det har vist sig at være meget effektivt. Deltagerne holder kadencen og energien højt, og det hjælper til med, at alle får det maksimale udbytte af den tid, de er hos os.” Rundt omkring i huset har Bautahøj forskellige ting og sager, som får gæsterne til at stoppe op og kigge på. Hver gang, de stopper op, kan husets medarbejdere få en samtale i gang. ”Det er en af måderne til at få en dialog i gang. Alle de dialoger, vi har i løbet af dagen, handler om at pejle vores gæster og mødelederne, så vi ved, hvordan de har det, og hvordan stemningen er. Derefter taler husets medarbejdere om, hvor deltagerne er henne på en skala fra 1 til 10, så vi kan reagere så godt som muligt på det, der sker eller skal ske,” oplyser Jakob B. M. Andersen. Mange ting og hændelser opstår i løbet af dagen, uden det er planlagt, og det at kunne tilbyde alternativer er noget, Bautahøj mærker, at mødedeltagerne reagerer positivt på. ”Det behøver ikke være alt for kompliceret, for eksempel er en grill på stranden et fantastisk effektivt middel til at skabe noget frugtbart. Vi tager os af de ting, som gør, at vores gæster kan holde fokus og få det bedste udbytte af opholdet hos os,” slutter Jakob B. M. Andersen.