Musik i blodet

Poul Krebs er indbegrebet af det danske sprog og vi nynner alle med på sange som “Morrison, Dylan Og Elvis” “Sådan nogen som os,” “Johnny Han Var Lige Ved At Blive Sindssyg” og ”Selv en dråbe”, som han skrev som er en velgørenhedssang for Kosovo i 1999. Han er født og opvokset i Aarhus og trods afstikkere til både Samsø og udlandet, er han altid vendt tilbage til det aarhusianske.

Han er en inkarneret herre i det danske musikmiljø, med en karriere der går helt tilbage til 1979, hvor han udgav sit første album. Men selvom han er erfaren og har udgivet album efter album, så sætter han også en ære i uafbrudt at forny sig selv. Han udforsker nye måder at arbejde på eller nye områder af livet at skrive om og han er ikke blot sangskriver, men også historiefortæller og poet på én gang. Poul Krebs har netop udgivet sit første soloudspil i tre år; ”Maleren og delfinerne på bugten”, som er blevet rost og taget godt imod af anmelderne. 
Vi har stillet Poul Krebs en række spørgsmål om musikken, inspirationen og om det at leve af sin hobby.

Du er ikke vokset op i et hjem med klaver, men det musikalske sneg sig alligevel ind på dig. Lyttede du meget til musik da du var barn og i din ungdom eller hvordan blev det en del af dit liv?
Jeg spillede håndbold i Vejlby Risskov-hallen, hvor træningen var aflyst når Stones, The Who eller Jimi Hendrix skulle spille der, så jeg faldt i gryden i min håndboldhal.

Hvem var dine ungdoms-idoler? 
Jeg var kæmpe The Who fan, og samtidig var de første 47 sange jeg lærte, skrevet af Bob Dylan og så ku jeg 3 med Donovan.

Hvem hører du i dag? Er der nogle nyere musikere, som har fanget din opmærksomhed?
Det sidste jeg har lyttet til er The Lone Bellows nyeste, men især Foy Vance har ligget højt på min hitliste

Hvad har musikken betydet og hvad betyder den stadig for dig? Er den et frirum, en hobby, et job, dit tilflugtssted eller lignende?
Musikken er så stor en del af mit DNA, at jeg ikke længere kan skille det ud fra alt andet.

Hvis ikke du var blevet musiker, hvad var du så blevet?
Skiinstruktør lå højt på ønskelisten. Jeg havde en plan om at bo i bjergene og være skiinstruktør om dagen og spille foran pejsen om aftenen. Eller var det en drøm?

Du er meget dansk – på den måde, at dine sange bruger det danske sprog, skriver du også på engelsk?
Jeg har igennem tiden skrevet en del på engelsk også, og også indspillet og udgivet et enkelt album i USA “Magnolia tales”. Men jeg drømmer og længes jo mest på dansk.

Hvordan bliver du inspireret til at skrive dine sange?
Små bidder i hverdagen inspirerer mig mest, og især når jeg rejser. Men jeg samler dét op på vejen, som jeg synes har værdi og sætter det sammen senere. Det kan være alt fra en god sætning, en særlig stemning eller en af de kontraster der binder sangene sammen.

Du er født i Aarhus, men har boet i både København og Amsterdam. Så flyttede du til Samsø. Nu er du tilbage i det Østjyske. Har det Østjyske altid trukket i dig?
Jeg bor i den yderste del af Risskov mod Åkrogen og kigger over på Mols hver dag. Med havet på den ene side og en cykelsti ind til byen på den anden, så hvis ikke vandet stiger, vil jeg bare gerne blive her hvor udsynet kan holde mig skarp og klar i blikket.

Du rundede 60 sidste år, har du planer om pension eller tror du aldrig rigtigt det kommer til at ske?
Det er der ingen planer om, men med tiden, håber jeg på en meget langsom udfasning.

Dit nye album ”Maleren og delfinerne på bugten” er netop udkommet og er blevet rost af blandt andre Gaffa for at være oldschool på den gode måde.

Hvordan har du fundet inspirationen til de nye sange?
Jeg har nok mest hentet inspiration i alle de spørgs-mål, der hober sig op: Hvor er vi på vej hen? 
Hvad vil vi med kunsten? Har vi nok i os selv? 
Dét sammenholdt med alle de mangfoldige mennesker, jeg er heldig at møde på min vej.